PUJ

Bølger af uklarhed. Hvem skal passe på Danmarks havvindmøller?

Ifølge flere eksperter er der ikke en klar struktur omkring sikkerheden af energiinfrastrukturen på havene.

Illustrationer tegnet af Freja Frida Brems med idé af Thomas Bejder og Daan J. W. Bach

Tekst og video af Thomas Bejder og Daan J. W. Bach

Fjendtlige stater må fryde sig, når de ser, hvordan håndteringen af sprængningerne på Nord Stream-gasledningerne forløb sig. Hændelsen har understreget en sårbarhed ved kritisk energiinfrastruktur. Vi aner stadig ikke i dag, hvem der stod bag eksplosionerne, og det er nær umuligt at finde ud af.

Eksplosionerne blev udført med kirurgisk præcision, der ingen spor efterladte. Udover et stort hul i ledningerne og gasbobler i Østersøen, der midlertidigt bød på forurenende jacuzzi-lignende tilstande.

Sprængningen på Nord Stream 1 og 2 fortæller os, at vi skal tage sikkerheden omkring vores energiinfrastruktur alvorlig. Der er en åbenlys interesse fra fjendtlige stater i at bruge energiforsyningen som et våben.

Et sabotageangreb på vores energiforsyning kan potentielt betyde, at der vil opstå forsyningssvigt, og at dele af samfundet vil stå uden strøm i en periode.

I Danmark satser vi stort på havvindmølleparker. Det betyder, at der ligger meget energiinfrastruktur på havbundene, og det sætter os i en sårbar position, mener formand ved Folk & Sikkerhed og forhenværende kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen:

”Vores havvindmølleparker er utroligt sårbare. Faktisk blotlagte for den trussel, som er der i øjeblikket,” fortæller han og uddyber:

”Vi bliver nødt til at erkende, at risikoen og truslen er der.”

Men hvilken konkret trussel er det overhovedet, der bliver talt om? Som nævnt, så blev der jo ikke fundet nogen gerningsmand bag attentatet på Nord Stream-gasledningerne.

For at forstå konteksten af den benævnte trussel, så kan du se nedenstående video, der uddyber og forklarer, hvilken form for trussel vi bør bekymre os om.

Det er i høj grad blevet dokumenteret, at vores energiinfrastruktur er et fokuspoint for fjendtlige og uautoriserede stater. Og hvis sådanne stater kunne lade sig inspirere af hændelserne på Nord Stream-gasledningerne, så fortæller militæranalytiker Johannes Riber, at der ikke er meget, vi kan gøre i at forhindre dem med den nuværende situation:

”Om vi kan forhindre et angreb mod de her vindmølleparker eller kabler, så er det korte svar nej. Det bruger vi ikke særlig meget tid på.”

Eksperter og energibranchen savner tydelig ansvarsfordeling

Torben Ørting Jørgensen peger særligt på en grundlæggende problematik omkring vores sikkerhed; et manglende samspil mellem de relevante parter:

”Den største udfordring er, at vi her i Danmark spilder tid på, at statslige myndigheder sidder og mundhugges om, hvem der har ansvaret for hvad, og hvis du har et problem, som er faderløst, så vokser det sig større og større,” siger Torben Ørting Jørgensen med reference til, at der er uklarhed om, hvem der skal handle, hvis man opdager forsøg på spionage og sabotage mod vores energiinfrastruktur på havene.

Dette synspunkt deler Johannes Riber:

”Det største problem er, at der ikke er et koordinerende organ, som er sat i verden til at sørge for, at der et samspil mellem de forskellige sektorer. Vi kan risikere, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden hånd gør.”

Hos Energistyrelsen er man klar over, at der er et øget behov for at beskytte vores energiinfrastruktur, men de mener ikke, at der er tvivl om ansvarsfordelingen:

”Det er en kompleks problemstilling, som har udviklet sig markant over de seneste år. Energistyrelsen er i løbende og tæt dialog med de involverede myndigheder. Set fra mit perspektiv er ansvars- og rollefordelingen tydelig,” siger kontorchef i Energistyrelsens beredskab, Jesper Rode Tholstrup.

Green Power Denmark er velkendte med den øgede trussel, der eksisterer mod deres branche, og de savner, modsat Energistyrelsen, klarhed omkring, hvem der har ansvaret for at beskytte den kritiske energiinfrastruktur:

”Problemet opstår, når man skal koordinere noget på tværs af de her styrelser, så er det ikke til at finde ud af, hvem der har opgaven. Det hele går lidt langsomt, fordi rollefordelingen netop er uklar. Hvem skal rykke sig først i myndighedspillet?” siger teknologidirektør hos Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen.

Han mener ikke, at det skal være op til de private aktører at beskytte infrastrukturen mod fjendtlige stater:

”Private kan overvåge mod naturlige ting, men ikke beskytte mod fremmede statsmagter. Der er det uklart, hvad rollefordelingen er,” fortæller han og uddyber:

”I det danske samfund skal det ikke være private aktører, som har en rolle i at beskytte mod det her.” 

På trods af at det ville betyde en ekstra belastning og udgift for de private aktører, hvis de skulle foretage mere omfattende sikkerhedsforanstaltninger, så afviser de ikke at indgå i dialog med myndighederne:

”Jeg savner at høre, at politikerne siger, at de rent faktisk vil gøre noget ved det her emne. At de relevante myndigheder og branchen sætter sig ned og får lavet den gode løsning. Og det byder vi gerne op til,” siger Jørgen S. Christensen og tilføjer:

”Hvis det er behovet og vilkårene for at drive kritisk infrastruktur, så kan de private virksomheder sagtens tilføre den her overvågning og detektivitet. Det har en omkostning, men det er ikke fordi, de private aktører ikke har ressourcerne. Lige nu er det bare ikke efterspurgt.”

“Et stort kaos”

Hos Dansk Institut for Internationale Studier har man udarbejdet en rapport, der kommer med klare anbefalinger til, hvordan man kan øge sikkerheden på energiinfrastrukturen mod den stigende trussel fra hybridkrigsførelse.

Rapporten understøtter vigtigheden af en tydelig ansvarsfordeling og belyser, at der bør være etableret en klar styringsstruktur for, hvem der gør hvad. De enkelte stater bør samtidigt iværksætte et samarbejde på tværs af sektorerne, der involverer alle de relevante parter.

I Danmark er der mangler på disse områder. Vi har en fragmenteret struktur, der gør det vanskeligt at pege på, hvem der skal gøre hvad og hvornår, oplyser Global Security and Worldview Analyst fra Dansk Institut for Internationale Studier Veronika Slakaityte:

“Det er meget vigtigt, at man danner klare retningslinjer for, hvem der skal reagere, og hvad de skal gøre. Som det er nu, så er det et stort kaos.”

”Når der ikke er en klar struktur omkring, hvor ansvaret ligger, så skaber det et vakuum, som forøger responstiden på hændelserne. Det er et stort problem, fordi responstiden er altafgørende,” afslutter Veronika Slakaityte.

Christiansborg varsler strengere krav til energiselskaberne

Energiordfører for Socialdemokratiet, Lea Wermelin anerkender, at der skal ske politisk handling. Hun forklarer, at regeringen er ”meget, meget opmærksomme” på sikkerheden af Danmarks energiinfrastruktur på havene.

Lea Wermelin forholder sig ikke til, hvorvidt ansvarsfordelingen er klar nok mellem de forskellige aktører, men hun gør det derimod klart, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation stiller nogle nye krav og uddyber, at de private aktører får en større rolle i at overvåge egne havvindsområder end tidligere. 

“Generelt kommer der flere og forøgede krav til den havvind, der skal bygges fremover. Og her skal vi jo finde den rigtige balance for, hvad der bor hos de private, og hvad der bor hos staten,” udtaler Lea Wermelin.  

Energiordfører og formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, er på mange parametre enig med Lea Wermelin i denne sag og udtaler: 

”Der skal være strenge krav til, hvordan vi designer, overvåger og sikrer vores off-shore infrastruktur. Det er afgørende, at private aktører pålægges klare og forhøjede krav for at sikre, at infrastrukturen både er robust og sikker mod potentielle trusler.” 

Hvor Lea Wermelin undgik at forholde sig til spørgsmålet om den manglende ansvarsfordeling, efterspørger Morten Messerschmidt herunder et mere tydeligt og gennemsigtigt samspil mellem de involverede parter:

”For at få rollefordeling og ansvar klarlagt, er det nødvendigt med en styrket dialog mellem alle relevante parter, herunder staten, de private aktører, og regulative myndigheder. Det kan også være gavnligt at revidere eksisterende lovgivning eller indføre nye regler, der præcist definerer ansvar og forpligtelser for alle involverede parter.”

Efter gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få svar fra Alternativet, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Enhedslisten, Moderaterne, Radikale Venstre, SF, Venstre eller Liberal Alliance.